Hvad kan indlæringskinesiologi gøre for dig eller dit barn?

Kinesiologer, der arbejder med børn/voksne og indlæring hører feedback som:

''Nu kan jeg bedre forstå, hvad jeg læser''.
''Jeg husker bedre, hvad jeg har læst''.
''Læsningen går nemmere, jeg læser hurtigere''.

En forældre siger oftest noget a la dette:

''Jeg kan se, at mit barn er mere roligt og fokuseret''.
''Nu kan hun sagtens koncentrere sig i 20 min''.
''Han er blevet meget bedre motorisk, han er bl.a. blevet glad for at cykle''.
''Det med lektier er blevet meget nemmere''.

Forbedringer i motorik og indlæring ses over de kommende 2-3 måneder. 

Her læser Josefine med mig, hvorefter jeg muskeltester hende, for at se om afbalanceringen har hjulpet. Nu bliver hun ikke længere stresset af at læse i bogen. 

 

Hvad er indlæringskinesiologi?

Målet er hjerneintegration, som betyder at højre og venstre hjernehalvdel samarbejder om at modtage og forarbejde indtryk/læring.

Når højre og venstre side af kroppen/hjernen samarbejder og koordinerer bedre, bliver det, der før var svært, noget lettere. 

Vores hjerne som ligger godt beskyttet inde bag kraniet består af to halvdele. Man kalder dem henholdsvis for den kreative og den logiske hjernehalvdel. 
Den logiske side er målorienteret, kritisk, analyserende, detaljeret. Denne hjernehalvdel er rigtig god til matematik, retstavning, grammatik mv.

Den kreative hjernehalvdel er kategoriseret ved at tænke i helheder, opleve empati, visualisere, musisk/rytmisk mv.

Det er meget vigtigt at højre og venstre hjernehalvdel samarbejder i læring/indlæringssituationer. Det er vigtigt, at kunne være både analytisk og kreativ, detaljeorienteret og helhedsorienteret.

Når, der er balance og hjerneintegration, er vi som mennesker mere helstøbte og indlæring foregår uproblematisk.

Har dit barn kravlet?

For langt de fleste spædbørn forløber den motoriske udvikling helt naturligt. Spædbarnet ligger, det vender sig, begynder at kravle for derefter at rejse sig og gå. Inden man ser sig om render de rundt og piller i både det ene og det andet. På denne måde etableres et velfungerende motorisk mønster i hjernen. Barnet bliver krydsgænger. 

Enkelte børn får aldrig kravlet eller kravler kun ganske lidt. Dette kan senere i livet give problemer med indlæring. En stor del af de børn/voksne, som vi afbalancerer med indlæringskinesiologi mangler netop dette motoriske mønster.

Vi bruger udtrykkene homolateral og heterolateral. 

Homolateral betyder, at man er pasgænger, man bevæger højre arm og højre ben frem samtidig, når man går/løber. Det er vanskeligt og kan virke kluntet.

Heterolateral betyder, at man er krydsgænger, man bevæger højre arm frem samtidig med venstre ben. Dette er det optimale bevægelsesmønster. 

Når vi med indlæringskinesiologien går ind og hjælper kroppen med at få et heterolateralt mønster hedder det genmønstring. 

Hvis dit barn har kravlet, kan der være andre områder, hvor der ikke er balance. Det kan f.eks. være dårlige oplevelser, som fylder og blokerer, det kan være manglende selvværd og meget andet. 

Den kinesiologiske værktøjskasse  er ret omfattende og spænder bredt. 

Et forløb består typisk af tre afbalanceringer. 

En afbalancering tager ml 1-1,5 time.

1. gang vil jeg tale med barnet og forældrene. Jeg vil muskelteste barnet for at finde ud af, hvor præcis problemet ligger.  Efter testen vil jeg afbalancere det kroppen prioriterer. Herefter instruerer jeg forældre og barn i de hjemmeøvelser, der skal arbejdes med hjemme. Hjemmetræningen er oftest hver dag (ca. 5 min.) i en periode mellem 2-8 uger. Vi aftaler en ny tid. Det kan være nødvendigt med vejledning løbende, som vi kan klare via telefon /video.

2. gang vil jeg gerne høre, hvordan det er gået med hjemmeøvelserne og jeg tester, om der er andre områder, der skal arbejdes med for at opnå optimal læring. Det kan f.eks. være enkelte muskler, der stadig er homolaterale, og derfor skal afbalanceres særskilt,  følelsesmæssige ting eller måske kosten, som kræver opmærksomhed. Vi finder de øvelser, som barnet skal fortsætte med.

3. gang vil vi typisk afslutte med en målafbalancering, for at 'lægge' de nye, gode egenskaber ud i fremtiden.